(Denne guide er ment som en hjælp og vejledning.)
Hvis et patch eller nameset begynder at slippe i kanten eller falder delvist af, kan det ofte sættes fast igen med et strygejern derhjemme.

Sådan gør du
- Læg trøjen fladt på et strygebræt eller en anden varmefast overflade. Sørg for at stoffet ikke ligger dobbelt under patchen eller namesettet – det reducerer risikoen for at limen binder sig til indersiden af trøjen.
- Placér patchen eller namesettet korrekt.
- Læg bagepapir over trykket. Undgå alt for krøllet bagepapir, da mønsteret nogle gange kan fremgå på selve trykket.

- Indstil strygejernet til middel varme (ca. 140–160 °C) uden damp. Ved for høj og direkte varme risikere man at der kommer bobler på trykket.
- Pres strygejernet ned i 10–15 sekunder uden at bevæge det frem og tilbage.
- Lad trøjen køle helt af, inden du kontrollerer om trykket sidder fast.
- Hvis der stadig er løse kanter, kan du med fordel bruge spidsen af strygejernet og stryge forsigtigt rundt i kanten med let tryk – husk stadig bagepapir.
(Patches kan i de fleste tilfælde tåle lidt mere varme end namesets. Hvis det ikke vil sætte sig fast, kan du prøve at holde strygejernet lidt længere eller skrue forsigtigt op for varmen.)

Hvis det ikke virker
Hvis patchet eller namesettet stadig løsner sig efter et par forsøg, anbefales det at få det genpåført med en professionel varmepresse hos en sportsbutik eller et trykkeri.