Moderne trøjer (ca. 2000 og frem)
De fleste fodboldtrøjer fra begyndelsen af 2000'erne og frem har en unik produktkode, som kan bruges til at bekræfte, at trøjen er original.
Produktkoden findes typisk på vaskemærket inde i trøjen. Ved at søge på koden sammen med producentens navn (f.eks. Nike eller Adidas) kan du se, om søgeresultaterne matcher den trøje, du har.
Bemærk, at spillerudgaver (Player Issue), langærmede modeller og andre varianter ofte har deres egne produktkoder.
Eksempler
Nike:

Produktkoden her er 287535, på nogle nyere modeller vil det stå på en lidt måde hvor der vil være 2 bogstaver og 4-cifret tal som man skal skrive ind fx AB3456. Produktkoden på Nike trøjer vil side indvendigt i trøjen nede ved vaskemærket.
Adidas:

Produktkoden her er JN8884, altså anden linje. På nyere Adidas trøjer vil koden være i indvendigt i nakken af trøjen hvor på ældre modeller sider den i bunden af trøjen ligesom på Nike trøjerne.
Puma:
Produktkoden her er 751515, den kode der står efter STYLE NO. den vil ligesom på Nike trøjer være i bunden af trøjen indvendigt. På nogle trøjer er den en del af vaskemærket og andre har den en lille flap for sig selv som på billedet.
Nyere trøjer fra Under Armour og Warrior Sports har også såden en kode som minder meget om den som står på Puma trøjer så der vil det være samme proces
Vintage trøjer (før 2000)
Ældre trøjer fra 1980'erne og 1990'erne har som regel ikke en produktkode. Her vurderes ægtheden ud fra en række detaljer såsom:
- Mærker og labels
- Klublogo og producentlogo
- Sponsortryk
- Materiale og syninger
- Trøjens generelle kvalitet
Det kan derfor kræve lidt mere research at verificere ældre trøjer.
Vær opmærksom på prisen
Hvis en sjælden eller eftertragtet trøje sælges til en usædvanlig lav pris, bør det vække mistanke. Originale retrotrøjer bliver ikke længere produceret, og de mest populære modeller er ofte svære at finde.